Chokoladetærte med marengs

Ingredienser

Bund:
200 g Digestive kiks
1 spsk. kakaopulver
50 g smeltet smør

Chokoladecreme:
300 g god mørk chokolade
2 dl piskefløde

Marengstopping:
½ dl æggehvider
100 g sukker

Fremgangsmåde

Bund:
Kom kiks, kakaopulver og smeltet smør i en foodprocessor, og rør i 2-3 minutter, indtil massen har en konsistens som brødkrummer. Pres kiksekrummerne ned i en smurt tærteform med løs bund. Stil bunden i køleskab i 15 minutter. Imens laves chokoladecremen.

Chokoladecreme:
Smelt chokoladen i en skål over vandbad. Tilsæt fløde, og rør det godt sammen, indtil cremen er smeltet og blød. Hæld chokoladefyldet over bunden og stil den koldt i ca. 30 minutter, indtil chokoladefyldet har sat sig. Tænd ovnen på 160 grader.

Marengstopping:
Pisk æggehviderne stive. Tilsæt sukkeret gradvist, mens der forsat piskes. Pisk indtil marengsen er tyk og helt hvid. Top chokoladetærten med marengs, og bag tærten i ca. 25 minutter, indtil marengsen er gylden og har sat sig.